Bayer Leverkusen blev trukket op af tombolaen for et par timer siden. Humøret steg i København, i Danmark og på #sldk. Det kunne have været meget værre.
Men husk træningskampen mod Lyon. De skulle være miles away fra fordums styrke. Det er de utvivlsomt også. Men det sammenrend af talenter, nyindkøb og reserver, de havde sendt til København, lod ikke FCK få et ben til jorden. Det var lidt skræmmende. Og jeg har flere gange før fået samme fornemmelse, når jeg har stået i Parken og set, hvad man troede var en overkommelig modstander fra midten af en af de bedre ligaer, vise sig at være overlegen. Ingen nævnt, ingen glemt.
Leverkusen kunne vise sig at være én af disse uanselige men uopnåelige legekammerater.
Så ser jeg derimod frem til weekenden som et rigtigt følelsesmenneske. Det meste af af Superligaen tør jeg egentlig slet ikke spå om. Psykisk udfordrede Brøndby vinder forhåbentlig ikke mod et OB, der har alt at bevise. FCK og Malmø viser klassen. Og FCM formår i modsætning til så mange andre at score mod Sønderjyske.
Det har jeg turdet spille på. Men jeg ved ikke, om skal stole på min kupon. Hidtil er min tilbagebetalingsprocent på sølle 42%.
Så skulle der være antijinxet for røde ører i både Europa og suppen.
